En fortrolighedsaftale, også kaldet en NDA (non-disclosure agreement), er et løfte om at holde bestemte oplysninger private. Du underskriver en, før du deler noget, du ikke vil have gentaget: en produktplan, en kundeliste, en prisliste, et pitch eller måden, din virksomhed fungerer på. Den er en af de korteste kontrakter i erhvervslivet og en af de mest misforståede.
Herunder gennemgår vi, hvad en NDA gør, hvornår en ensidig NDA passer, og hvornår en gensidig er mere rimelig, og hvilke dele du bør læse omhyggeligt, før du underskriver eller sender en. Det er almen information, ikke juridisk rådgivning. Reglerne er forskellige fra land til land og fra stat til stat, så hvor meget afhænger af det, bør du lade en jurist hos dig se på det.
Hvad en NDA gør, og hvad den ikke gør
En NDA gør tre ting. Den definerer, hvad der er fortroligt. Den siger, hvad den modtagende part må og ikke må gøre med oplysningerne. Og den fastlægger, hvad der sker, hvis nogen bryder løftet.
Den gør ikke i sig selv oplysninger hemmelige. Hvis nogen er fast besluttet på at misbruge det, du har delt, giver en NDA dig et retskrav bagefter, ikke en lås. Derfor er den første beskyttelse altid at dele mindre: giv folk det, de har brug for til formålet og ikke mere, og del de mest følsomme dele til sidst, hvis overhovedet.
En NDA gør heller ikke en idé til ejendom. Den beskytter fortroligheden af det, du har afsløret. Den forhindrer ikke nogen i selvstændigt at komme på den samme idé.
Ensidig NDA: den ene part deler, den anden beskytter
I en ensidig NDA, somme tider kaldet unilateral, afslører den ene part, og den anden modtager. Kun modtageren er bundet.
Brug en ensidig NDA, når informationerne virkelig kun går den ene vej:
- Du er ved at vise en leverandør, en freelancer eller en underleverandør dine planer, og de har intet fortroligt at vise dig.
- Du ansætter eller introducerer en person, der kommer til at se dine kundeoplysninger.
- Du briefer et bureau om en lancering, der ikke er offentliggjort.
- En investor eller køber skal gennemgå dine tal før en handel.
Fordelen er, at den er kort og enkel og beskytter den side, der har brug for beskyttelse. Risikoen er, at den kan se ensidig ud, hvis den anden part også kommer til at dele noget. Hvis de gør, efterlader en ensidig NDA deres oplysninger ubeskyttede, og en fair modpart vil bede om en gensidig.
Vores gratis skabelon til ensidig NDA dækker dette tilfælde og kan hentes som Word eller PDF.
Gensidig NDA: begge parter deler, begge beskytter
I en gensidig NDA, somme tider kaldet bilateral, kan hver part afsløre oplysninger, og hver part lover at beskytte det, den modtager.
Brug en gensidig NDA, når begge sider skal udveksle følsomme oplysninger:
- To virksomheder undersøger et partnerskab eller et fælles projekt.
- En virksomhed og en leverandør designer noget sammen.
- En mulig fusion eller investering, hvor begge sider åbner deres bøger.
- To freelancere slår sig sammen om et bud på en større opgave.
En gensidig NDA er som regel lettere at blive enige om, fordi ingen af siderne føler, at de tager hele risikoen. Den undgår også det akavede øjeblik, hvor den første NDA viser sig ikke at dække det, den anden side senere vil dele. Hvis du er i tvivl om, hvilken du skal bruge, og samtalerne kan gå begge veje, er en gensidig NDA det sikreste udgangspunkt.
Her er skabelonen til gensidig NDA, som også er gratis at udfylde online.